Do not speak -

   unless it improves

   on silence! 


     Buddhist saying

Yoga kan få stor betydning for dit liv. Når først du begynder at praktisere yoga vil du opdage, at du bliver opmærksom på, hvad der sker i kroppen og sandsynligvis også i sindet.  Alt kan mærkes på måtten – både det fysiske og det psykiske. Du vil måske blive opmærksom på hvad du spiser, og hvad det gør ved din krop – fordi det kan mærkes på måtten. Du vil måske blive mere opmærksom på dine tanker – især hvis de forstyrrer dig på måtten – og få lyst til at gøre noget ved dem. Med tiden vil du måske med dette øgede nærvær blive opmærksom på, hvordan du i et bredere perspektiv lever dit liv, hvordan du udfylder din livsopgave, kort sagt hvordan du lever din Dharma.


Dharma er sanskrit og kan oversættes som pligt/forpligtelse i forhold til livsvilkår, det jeg kalder livets sti.

Derfor navnet YogaDharma – yoga som en måde at leve sit liv på, som en inspiration til at udfolde sig og udføre sin livsopgave, gå sin livssti.

Yoga er ikke en religion, men en måde at forholde sig til sig selv og til livet på. Yoga bygger på nogle universelle principper for livsførelse, som kan inspirere til at gøre sit bedste – både i forhold til eget potentiale og i forholdet til sine omgivelser og omverdenen.


Der er otte overordnede principper i yogaen og her deres (kortfattede, delvise) forklaring:


1. Yama  - ”vær mod andre som du ønsker de skal være over for dig”

Herunder hører at man praktiserer ikke-vold og ikke-drab (ahimsa), forstået som eksempelvis vegetarisk levevis, at man holder sig til sandheden og kun sandheden (satya), at man ikke stjæler, hverken fysiske ting eller på mere subtile planer (asteya), at man praktiserer - om ikke seksuel afholdenhed - så monogami (brachmacharya), og at man kun ejer det nødvendige (aparigraha).


2. Nyama – ”gør dit yderste – altid”

Herunder hører: renhed (saucha), tilfredshed (santosa), engagement (tapas), intellektuel udvikling/studier (svadhyaya) og uselviskhed (isvara pranidhana).


3. Asanas – de fysiske øvelser – yogastillingerne

Mange yogastillinger tager udgangspunkt i det der var indernes umiddelbare univers for 3000 år siden. Således er en stor del af dyreverden er repræsenteret i de fysiske yogaøvelser sammen med krigere, helgener og gudeskikkelser. Det menes at inderne tænkte, at jo bedre de kunne indtage disse yogastillinger, jo nemmere kunne de identificere og adoptere de egenskaber, som forbilledet repræsenterede, og dermed raffinere deres væsen og sanser til det yderste. Det er i dag en anerkendt  tænkemåde, at en stærk visualisering kan manifestere sig i den fysiske verden, så at lege at man med kroppen er en cobra eller en ørn er blot at tage denne tankegang et skridt videre – og så er det ofte sjovt.


4. Pranayama – åndedrætsøvelser

Åndedrættet spiller en meget væsentlig rolle i yoga. Yoga er en livsvisdom og en livsfilosofi, og da åndedrættet er det, der skaber og opretholder liv, er det et naturligt fokusområde i enhver yogapraksis. Ydermere er det via åndedrættet, at mennesket tilføres livsenergi, den såkaldte chi eller på sanskrit prana. Det siger derfor sig selv, at jo bedre og naturligere åndedræt, jo mere livsenergi.  Blot ved at tage en dyb indånding og holde vejret inde et par sekunder mere end vanligt øges ilttilførslen til kroppens celler betydeligt i kraft af større udveksling af ilt fra lungealveolerne til blodbanerne. Det hævdes at cellestofskiftet forøges eller forbedres så meget ved et godt åndedræt, at det er muligt eksempelvis at tabe sig, blot ved at have en daglig pranayama-rutine. 


Tilgangen til åndedrættet i de forskellige fysiske yogaformer vil være meget forskellig og også forskellige fra den asanapraksis, hvor åndedrættet er med til at guide de fysiske bevægelser (ikke omvendt) til de mere åndedrætstekniske øvelser, den egentlige pranayamapraksis, hvor det handler om at opøve kontrol med det.  Kontrollen er dog ikke nær så vigtig som at blive i stand til at trække vejret naturligt, men kan være et vigtigt skridt på vejen dertil ved at øge bevidstheden. Mange mennesker har i dag et overfladisk åndedræt, der ikke når at involvere alle åndedrætsorganernes muskler, andre mennesker, ofte yogaudøvere, er så optaget af at trække vejret ordentligt, at de ikke kan give slip på deres vejrtrækning, som derfor er forceret eller kunstig. Begge dele er lige uhensigtsmæssige.

Pranayama består af en række forskellige vejrtrækningsteknikker som typisk handler om at styre indånding og udånding samt pauserne imellem dem ved interval- og kraftregulering. Endvidere bruges vejrtrækningsøvelser til at skabe varme/yang-energi og kulde/yin-energi. Og endelig er åndedrætsøvelser en god måde at nærme sig meditative tilstande på, idet det er svært at rumme andet end vejrtrækningen, hvis den skal være bevidst, og man dermed allerede befinder sig i en tilstand af fuld opmærksomhed.

Nogle mener at pranayama er så kraftfuldt et ’redskab’ at det kun bør påbegyndes under vejledning af kyndig vejleder, men da åndedrættet dybest set er noget af det mest naturlige og essentielle ved menneskelivet, ser jeg ingen grund til, at man ikke – med respekt for dets kraft og effekt – skulle kunne eksperimentere med nogle øvelser. Som verden er skruet sammen i dag kaster de fleste mennesker sig dagligt ud i forehavender af langt farligere karakter end at trække vejret. Det vigtige er at holde fast i en bestemt praksis over tid – så der er chance for at mærke effekten, der ikke nødvendigvis er umiddelbar. Ved research kan man udvælge et par teknikker, der virker tilgængelige, og stille og roligt starte med få minutter og i løbet af et 4-6 uger udvide til op til 15-20 min. Og så huske på, at hvis noget føles forkert, så er det med stor sikkerhed forkert for lige præcis dig, og så bør praksis ændres.


5. Pratyahara – kontrol af sanserne

Pratyahara – eller tilbagetrækning af sanserne – er broen mellem de første fire og de sidste tre grene af yogapraksis. De første fire aspekter har som opgave at finindstille kroppen, følelserne og det mentale på en efterfølgende indre yogapraksis som består af koncentration, meditation og forening med det guddommelige aspekt.

Vores sanser er det medie via hvilket vi lærer at tænke, føle, handle og forholde os til verden på fra små af. Når sanserne er vendt udad spejler de omverdenen indeni os. Når sanserne er vendt indad spejler de vores inderste kerne, højere selv eller hvad man måtte ønske at kalde menneskets essens. Det er brogede billeder vi modtager fra omverdenen, som kan være med til at skabe uklare billeder indeni, og pratyahara er designet til at opøve det man med en moderne sprogbrug kunne kalde en større selvberoenhed, hvilen i sig selv. Vi foretager alle tusindvis af sansereguleringer, sansefiltreringer, i løbet af en dag, for overhovedet at kunne overskue verden. Pratyahara praksis tager den mekanisme et skridt videre for at forberede os til at være med os selv – i koncentration eller meditation.


6. Dharana – koncentration

Sindet og det mentale er en flyvsk, rastløs størrelse.

Selv når vi er fokuseret på en enkelt ting, som rent faktisk har vores ’udelte’ interesse, som at læse en god bog eller spille et instrument, og en stor grad af koncentration er til stede, er der alligevel så megen bevægelighed eller fleksibilitet til stede, at det er muligt at registrere en række andre ting samtidigt, og måske oven i købet få fjernet fokus fra aktiviteten, om blot for en kort stund.

For at opøve koncentration fokuseres der i dharana på en bestemt ting i tankerne, og i den øvelse i udelt opmærksomhed på kun én ting er det muligt at koncentrere sig så meget om den, at man bliver et med den, i betydningen at der ikke er plads til andet i sindet.

Det er denne manglende bevægelse – eller stilstand – i sindet, der skal gøre det muligt at bevæge sig fra et bevidsthedsniveau til det bevidsthedsniveau, der efterstræbes på det følgende trin – meditation.


7. Dhyana – hengivelse/meditation over det guddommelige

Hvor Dharana er koncentration, øvelse i at bevare koncentrationen på en bestemt ting, så er Dhyana den vedholdende koncentration på en bestemt ting eller et bestemt aspekt - dvs. meditation. Når fokuseret koncentration bliver integreret, befinder vi os i en meditativ tilstand. Begrebet Dhyana anvendes om den kontemplative proces, som præparerer terrænet før den ekstatiske tilstand, hvor jeg'et er opløst og individet bliver til et med det guddommelige - Samadhi.


8. Samadhi – forening med det guddommelige

Den traditionelle fremlæggelse af de ovenstående punkter er som en trinvis process med en særlig og ufravigelig rækkefølge. Jeg finder ikke et trin vigtigere end et andet. Og rækkefølgen og de øvrige anvisninger er udfærdiget for 3000 år siden i en fundamentalt anderledes kultur. Både den og vores bevidsthed har ændret sig markant for ikke at sige dramatisk siden da.

Måske er væsentlige er ikke at nå samadhi – og hvem når i øvrigt derhen? At stræbe efter det ’øverste trin’ vil blot være det samme vi gør på så mange andre af livets områder – nemlig, stræber efter at være dygtige, nå målet, kontrollere og blive belønnet eller anerkendt.

Hvis det er det man gør med sin yoga, er man efter min bedste overbevisning langt fra at være forenet med både sit eget guddommelige aspekt og universets ditto.

I min optik er det væsentlige, at den bevidste opmærksomhed på udvalgte aspekter bibringer yogaudøveren noget positivt.

Der er således ingen facitliste i yoga. Og det er den reelle udfordring – og det reelt guddommelige – ved yoga.


Så kan det godt være, at du alligevel godt kunne tænke dig lidt nirvana i dit liv. Det er for så vidt fint nok – når blot målet ikke står i vejen for midlet. Og husk, at det lige så godt kan ske at du oplever enhed og forening med det guddommelige, når du er fuldt koncentreret om havearbejde eller kører bil igennem et smukt landskab eller lytter til opløftende musik eller oplever et fantastisk møde med et andet menneske.

Yoga er ikke et billede eller en fast form, og du er især ikke et billede eller en fast form, men et levende menneske, i din egen form og din egen krop, der ikke er lig nogen andens, og som i princippet er foranderlig fra dag til dag eller i et kortere eller længere perspektiv, og derfor heller ikke kan være et billede. Den guddommelige værensdimension, der er beskrevet i utallige yogaskrifter er således ikke en endelig tilstand, som nås efter års disciplin, selvom disciplin kan være udmærket, men noget der kan blive tilgængeligt, når du giver slip på dine fordomme og overbevisninger om, hvad yoga er eller skal være, og i stedet går ind i yogaen - og livet - med åbent sind og viljen til at mærke, opleve, eksperimentere - med både kroppen og sindet.


Mere om yoga og dharma


YogaDharma v/Marie Louise Qvist - info@yogadharma.dk - (45) 22 17 90 00